Jeg får dagligt mails, beskeder på Facebook, spørgsmål i klinikken og i byen om hvordan jeg er nået hertil hvor jeg er.
For det første vil jeg gerne slå fast at jeg har ikke fået noget som helst foræret og jeg har arbejdet uafbrudt hver eneste dag siden jeg startede Düwald, som dengang hed Diva Hairextensions - fedt navn hva? NOT ha ha :) Så når hende Melanie fra "for Lækker til Love" opfører sig hun gør, så har man i mine øjne ramt bunden af skraldespanden...
I 1998 fik jeg lavet min første Hair extensions i Kolding. Jeg var lykkelig! Jeg tror jeg kunne gå på vandet. Ingen i byen anede man kunne lave dette og det var et stort hit på handelsskolen hvor det stolt blev vist frem.
Efter min HHX startede jeg fuldtid på Fredes Cafe. Jeg kunne ha læst videre, men det har aldrig været mig. Ikke pga min hjerne, den fejler intet, men pga min lyst til at skabe... Jeg har altid vidst jeg skulle være selvstændig.
På Fredes Cafe - som iøvrigt også er et af de hårdeste jobs jeg har haft, arbejdede jeg i 7-8 år mener jeg. Nej nej nej, hvor var det hårdt! Når jeg tænker tilbage og taler med pigerne, griner vi af de sindssyge stunder, hvor der var så mange kunder. at vi på ingen måde kunne nå det. Man skulle ha været der tror jeg...
Dengang arbejde jeg sammen med en anden pige, som også fik lavet sin første tape extensions, også som en af de første. Vi fik øje på en hjemmeside hvor vi kunne købe hår og vi var i et byggemarked og købe en loddekoble HA HA HA - hvor sindssygt! Men husk på at dengang, fandtes der ikke alle de hjemmesider med Hair extensions der findes nu. Vi blev hurtige enige om at vi skulle starte noget. Vi lejede et lille lokale i Kolding by, fik købt noget hår hjem, bestilt CVR nummer. lavede flyers og brochure og så startede det.... Jeg anede intet dengang kan jeg se nu...
Men jeg ville lave det samme som de berygtede afrikanere i KBH, hvor vi jævnligt tog over og fik lavet hår helt ned til røven. Det gjorde SÅ ondt når de lavede det. Man havde sår og hovedpine i uger efter. Men flot var det...-syntes jeg dengang...
Så jeg fik kontakt til en salon i KBH som tilbød dette system. Jeg betalte mange penge for dette kursus som varede over 2 måneder.
Jeg synes jeg var god dengang, men når jeg tænker tilbage, ja så var jeg bare som alle andre...
Det var en kæmpe succes... - men vi ville noget forskelligt. Så vi skiltes i en god tone og jeg fortsatte for mig selv. I mange år hjemme i min egen lille "salon". Jeg havde øje for detaljer, farver og klipningen efterfølgende. Jeg var god, det vidste jeg godt - men jeg var ikke den bedste og det ville jeg være. Som med alt andet jeg laver.
Efter nogle år begyndte jeg at tænke over de små detaljer. Jeg tog endnu flere kurser, jeg øvede og øvede....-jeg begyndte selv at kunne se hvad det egentligt var jeg foretog mig. Så inden for de sidste 3 år har jeg udviklet mit eget Düwald vævesystem, som jeg kan garanterer ikke skader håret, ikke gør ondt og med det bedste hår. Hold op en rejse, når jeg her sidder og skriver, og tænker tilbage.Sidste år fik jeg lavet min helt egen rigtige klinik i mit hus, men uden at være i mit hjem. Det kostede pænt mange penge... Camilla jeg har mit firma med nu, hørte at jeg manglede en negletekniker og hun ringede til mig. Vi holdte et møde og i løbet af en uge sad hun fast ved min side. Vi klikkede og passede i det hele taget fantastisk sammen. Vi vil begge være den bedste og ingen af os gør det for pengenes skyld. Spørger du mig, må det være det tåbligste grundlag at bygge en forretning op på. Det skal drivet for at ville skabe. Og det har jeg!.....- også for meget til tider...
Her sidder jeg I min spritnye klinik i kolding på 130 km2. Vi er ikke helt færdige endnu, men det er blevet flot. Vi har fået ansat en pige mere, som bla. er ved at blive lært op i Düwald vævesystem. Hun troede hun kunne da hun startede, for hun kunne jo godt flette.....-men hun har nu indset og fortalt, at mit system er absolut gennemført, præcist og noget helt andet end hun havde lært et andet sted. Det ved jeg godt ;) Men hun skal nok blive rigtig god. Hun lærer jo fra den bedste :)
Det er et håndværk og det tager mange år at blive god.. Jeg har dyb respekt for Djarling I KBH, som kører efter den samme politik som jeg selv gør. Smukt extensionshår går sammen med sundt hår, hånd i hånd. De er også de eneste i DK der får min respekt indenfor mit eget fag. Jeg kender ikke et fag, hvor der findes flere fuskere, amatører, og pengegriske piger end i negle og extensionsfaget. Det mener jeg absolut og det står jeg ved, til hver en tid.
Det har kostet mig alt min fritid i hverdagene, venskaber, næsten 800.000 kr, tårer og stres. Men jeg har opnået det jeg ville. Ville jeg gøre det hele om igen?... Det ved jeg faktisk ikke... Men gør man noget, så gør man det 100%!
Tak fordi I læste med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar